Skovlinden ligger i Nordsjælland, nord for Hillerød i Gribskov Kommune, som er beliggende i Region Hovedstaden. Bebyggelsen er placeret midt i naturen, men tæt på hovedvejen, der fører til Hillerødmotorvejen. Gribskov Kommune har meget at byde på, lige fra den smukke grønne natur til historiske og eventyrlige oplevelser. Her er der mulighed for både ro til afslapning og aktiviteter som gåture, løb, cykling, golf og rideture. Det er også et sted, hvor man kan møde mennesker med samme interesser inden for sport og kultur.
Den nærmeste by, Annisse Nord, med 1.557 indbyggere (2023), ligger 1 km fra Skovlinden. Fra Annisse Nord er der 9,5 km til Tisvilde Strand, 2,5 km til Arresø, 2 km til Helsinge med gode indkøbsmuligheder, 15 km til Hillerød og kun 45 minutters kørsel til Rådhuspladsen i København.
Den nærmeste strand er Tisvildeleje, en dejlig børnevenlig badestrand med en sandstrand, der opfylder kvalifikationerne for at være en blå flag-strand. Der er handicap parkering og adgang til stranden for kørestolsbrugere.
I umiddelbar nærhed ligger Ree Golf, som er et af Nordsjællands smukkeste golfanlæg. To kilometer herfra, i Helsinge, findes både et kulturhus, bibliotek, svømmehal og diverse idrætsfaciliteter. Lidt længere væk, i Gilleleje, er udbuddet endnu større med restauranter og et levende havnemiljø, der hele året summer af liv.
Arresø er Danmarks største sø med et areal på godt 40 km². Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 meter. Med et lystfiskertegn er det muligt at fiske i søen.
Gribskov byder desuden på Nationalparken Kongernes Nordsjælland, Rudolph Tegners Museum og skulpturpark, Esrum Kloster og Møllegård, Munkeruphus og meget mere.